Viser opslag med etiketten Henrik Walther. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Henrik Walther. Vis alle opslag

onsdag den 22. april 2009

Respekt!

Godt gået gamle mand. Jeg er imponeret og det giver inspiration til den sidste måneds træning. Nu føler jeg presset!!

Jeg går stadig efter 3:30 og håber at der er belønning for stabiliteten. Så må vi se om du kan følge med. :-)

søndag den 29. marts 2009

I får baghjul

Rygter om at I var ved at indhente mig nåede i sidste uge min opmærksomhed. Derfor ville jeg i går prøve at sætte lidt mere fart på.

22 km med et gns. på 4:36. Jeg afventer jeres respons med spænding :-)

Det svarer til en ½ marathon på ca. 1:37. Hvis reglen om, at gange ½-marathon tiden med 2 og så lægge 10 til 15 minutter på for at finde marathon-tiden, holder, så er jeg jo klar :-).

Jeg løber under 3:30. Er I med?

/Walther

lørdag den 31. januar 2009

Hvor bliver I af?

Hej Drenge

Skal I ikke snart i gang med træningen? Skal jeg være den eneste der løber Kbh. til maj?

Hvis I dropper ud, vil jeg koble mig på et andet team, som løber i Hamburg i stedet. Giver I besked?

Wally

lørdag den 17. januar 2009

Spinning og Tempo

Guy's

To uger med spinning og jeg føler mig allerede flyvende. 12 ½ km med en speed på 4:16. Det er squ da meget godt her midt i januar og over 4 måneder til start.

Ambitionen om 3:30 lever og jeg glæder mig til at få revance :-)

Laver I noget derude?
Skal I ikke snart i gang med at blære jer med jeres overlegne resultater på motionsdagbogen.dk?

/Wally

lørdag den 3. januar 2009

Getting ready for Copenhagen Marathon

Så er julefreden forbi. Fedtet har sat sig og pludselig er d. 24. maj ikke så langt væk. At dømme efter motionsdagbogen har gruppen af gamle gnavne mænd behov for at lægge en del timer på landevejene før vi skal cruise gennem gaderne i vor hovedstad.

Jeg er jo en beskeden mand så mit mål er 3:30. Det er kun en forbedring på 18 minutter i forhold til Berlin, så det skulle være en smal sag :-) Er der andre der har bollerne til at sætte tid på?

Heldigvis startede min træning d. 24. december, så jeg føler mig jo næsten i topform allerede. Jeg håber at jeg får tid til en del spin-træning de næste måneder. Interval træningen gør underværker, og den skal hjælpe mig til at par delmål. 5 km tæt på 20 min. Derefter 10 km tæt på 40 minutter og endelig ½-marathon tæt på 1:30. Jeg tror indsatsen for at nå 4 min/km på en 10 km er for stor, så jeg vil være tilfreds med at komme tæt på.

Er I klar på at bruge bloggen og dagbogen til at holde hinanden opdateret og motiveret? Jeg vil løbende følge med i jeres anstrengelser.

/Wally

mandag den 6. oktober 2008

Det blev en Nike

Efter hån, spot og latterliggørelse fra såkaldte venner og bekendte har jeg nu investeret i nye sko. Efter en super proffesionel behandling med videoanalyse i In Sport, Århus, stod det klart at jeg skal løbe i en helt neutral sko.... Ingen pronation ingen supination. Nærmest perfekt løbestil udtalte eksperten.

Jeg prøvede Asics, New Balance og Nike. Der var ingen tvivl - Nike rules!

Så kom bare an. Jeg har vel allerede skåret 15-20 af min næste marathon :-) Målet er at komme under 3:30 i enten Kbh eller Hamburg.

Skal I gamle mænd aldrig i gang igen?

Hilsen Walther

torsdag den 2. oktober 2008

Tilfreds, mæt og klar på nye udfordringer

Tak for en super tur. Berlin var en fed oplevelse for mig. Det var dejligt at være sammen med jer og jeg havde en perfekt løbetur selvom jeg lod jer vinde :-) Jeg har virkelig nydt det.

Jeg har været helt oppe i skyerne; jeg har været træt og jeg har været helt klar på nye eventyr. Alt på bare 3 dage siden vi kom hjem.

Og så har jeg selvfølgelig været ude og røre benene et par gange. Jeg har jo lidt at indhente til næste gang så træningen fortsætter. Vi ses....

mandag den 15. september 2008

Optimisten er tilbage

Hi Guys

Tre dage i Barcelona. Alle mine kolleger væltede sig i sprut mens jeg bare var mr. kedelig som var ude og løbe to gange. Men det var fantastisk. Super by. Dejligt vejr. OG en klasse løbetur.

24 Km: 5:20 på vejen ud og 5:15 på vejen hjem. Jeg følte mig godt tilpas og det bliver mit tempo i Berlin. Jeg er ret overbevist om at jeg kan holde mig under 5:20 i hvert fald indtil 30km og så må tiden jo vise hvad der kommer til at ske.

Jeg er også kommet til den overbevisning at jeg ikke vil presse mig selv på tempoet. Jeg tror at tempo er helt afgørende for hvor lang tid jeg er om at restituere. Jeg har talt med en del mennesker som ikke har kunnet løbe i halve og hele år efter et marathon. Det gider jeg ikke.

Så jeg stiller op i Berlin med en indstilling om at jeg SKAL gennemføre, og jeg starter ud for at løbe ca. 3t45min, men hvis kroppen siger fra undervejs, så sætter jeg tempoet ned inden kroppen gør det for mig.

Jeg håber det er muligt.

Jeg glæder mig som et lille barn. Både til løbet men også til at være sammen med jer. Jeg er overbevist om at vi bliver et fantastisk firkløver. I skal glæde jer til at møde Anders. Et energibundt og en optimisme og gå-på-mod som man ellers kun møder hos 8-årige drenge.

Jeg kan allerede smage den ½ liter fad, osm venter efter løbet :-)

Vi ses.

Walther

fredag den 5. september 2008

Marathon tempo II

Hej

Jeg ligger ca. på samme niveau.

Jeg havde en plan om at løbe omkring 51 min på de første 10 km og derefter stige omkring et minut pr. 10 km. så det vil betyde 5:06, 5:12, 5:18

Jeg tror bare det er lidt for ambitiøst, så jeg tror jeg vil starte omkring 5:10 pr. km og se hvordan det går. Det eneste der er sikkert er bare at vi kommer til at falde i tempo.

Så alt under 3 timer 45 min vil være en kæmpe sejr for mig.

lørdag den 16. august 2008

The Waltman is back

Efter 6 uger med usikkerhed og manglende træning har jeg i dag gennemført 12 km uden smerter. Jeg er helt oppe i skyerne. Første løb i 6 uger uden smerter... :-)

Tempoet var ikke imponerende - men det er pisse ligegyldigt.

Og baggrunden er helt sindsyg. Jeg har prøvet massage, fysioterapi, styrke træning uden at kunne mærke forskel.

Så gik jeg over til min nabo som er alternativ behandler. Han skar mine såler i stykker og lagde nye indlæg i skoene. Det gjorde det lidt bedre - jeg har luntet lidt rundt som I kan se af dagbogen. Men det var ikke rigtig godt.

Så gik jeg over til naboen igen. Han sagde at han kunne ikke hjælpe mig mere før jeg tog til tandlæge og fik slebet mine tænder - det har han sagt til mig i over et år !!!

Så gik jeg til tandlægen og fik slebet mine tænder i onsdags.

OG I DAG HAR JEG LØBET UDEN SMERTER.

For utroligt til at være sandt? Er det en kombination af styrketræning og hvile? Jeg ved det ikke, men det er fandme dejligt.

Jeg bliver helt klar til Berlin og selv om jeres træningstider og mængde er imponerende så bare vent. Jeg skal nok være klar til kamp :-)

Jeg tør ikke begive mig ud på en ½ på søndag - det er for tidligt - så jeg må stå over. Men ellers et godt initiativ.

mandag den 11. august 2008

Aflysning af løbetræf

Hej

Ærgerligt at Jan ikke har format til at stille op til en formtest :-)

Nå men vi må "clashe" på vej til Berlin.

Indtil da håber jeg at I slapper rigtig meget af fra træningen. Jeg har ikke kunnet løbe mere end 6-7 kilometer siden primo juli, så jeg er efterhånden lidt presset. Til gengæld er jeg flittig på spinningcyklen, så I skal ikke føle jer for sikre.

Vi ses

søndag den 29. juni 2008

Mandehørm med løb

Det er ikke muligt at samles i løbet af juli. Derfor inviteres I hermed til løbetræf fredag d. 15. august.

Jeg tager til Italien i morgen og vender tilbage med detaljer senere på måneden.

Rigtig god sommer til alle.

onsdag den 11. juni 2008

Feeling good - invitation til løb og grill

Efter en afslappet 20'er med 5 min pr kilometer føler jeg mig flyvende.

Spinningen virker fantastisk for ilt-optagelsen og benene holder, når jeg kun løber en lang tur om ugen. Så form-kurven og optimismen stiger eksponentielt. Jeg håber ikke det flader ud foreløbigt.

Jeg planlægger at invitere til et løbetræf i østjylland. Formålet er selvfølgelig at se jer lidt an og sikre mig at jeg rent faktisk er foran.

MEN vigtigst er mødet - "The clash of minds".

Jeg glæder mig sindsygt til at samle alle jer intelligente mennesker. Kombineret med personligheder der fylder ethvert rum vil jeg fryde mig over en sommeraften og nat hvor inspirationen, ide-rigdommen, konkurrencen og mandehørmen kan flyde frit og skabe kosmiske tanker og innovative koncepter.

Vil I vende tilbage til mig og sige om I har mulighed for at detage i løbet af juli? Jeg forestiller mig at vi mødes en eftermiddag, løber en tur og derefter griller, laver bål, tager en tur i gummibåden og får en enkelt øl i en lang sommernat på landet. Jeg har masser af plads til overnatning.

Skriv til mig på hwm@microsolutions.dk og fortæl om du har tid i juli.

onsdag den 28. maj 2008

Respekt!!

Men - Er det tilladt at løbe så langt på dette tidspunkt? og tiden er jo fin. Det er en sluttid under 4 timer. Det er vel ok for en gammel mand. :-)

Jeg skal helt klart ud og prøve noget lignende inden længe.

Stay tuned - og kom så op i gear på den anden side af bæltet :-)

mandag den 26. maj 2008

Byggerod, træning og endnu en tilmelding til turen

Hej

Jeg har været absolut fraværende i månedsvis grundet byggerod og udeblevet træning. Det er selvfølgelig utilgiveligt, men på den anden side skulle The blob Man jo have en chance for at indhente lidt på formen. Pausen har han brugt fornuftigt - kan jeg se- så nu er vi lige!!! Min gode form er forsvundet og blobberen har nået et acceptabelt niveau.

Herfra er det kun krig. Jeg genoptager træningen og løber selvfølgelig fra BLOB i Berlin.

I øvrigt har jeg inspireret en gammel kollega. Han kommer med til Berlin og er tilmeldt via Århus 1900

Statistik:
Anders Rølling
Bedste marathon omkring 3½ time
sidste ½-marathon i denne måned: 1 time og 39.

Stik den BLOB.

Tille vil du oprette Anders og invitere ham ind i forummet? Tak. Anders træffes på andersrolling@hotmail.com

søndag den 20. april 2008

Væddemål

Jeg løber fra Jan Kaj Møller i Berlin Marathon 2008. Og jeg vil vædde på det.

Århus 1900 turen koster kr. 1.650 . Tilmelding til selve løbet er ikke inkluderet. Jeg tror snart I skal melde jer til. Det er efter først til mølle princippet.

Min overbelastning er desværre ikke lige sådan at komme af med. 2 ugers total pause og så begyndte det at gøre ondt efter 2-3 km. Pisse irriterende - specilet når jeg nu skal løbe Jan K i sænk :-)

lørdag den 12. april 2008

Tilmelding til Berlin fra Walther

Inspireret af Peter har jeg committed 100 %. Tilmeldingen til Århus 1900 er sendt. Jeg har indbetalt start og tilmeldingsgebyr til turen.

Kom så i gang derude. It's a mans world....

torsdag den 10. april 2008

Fantastisk initiativ

Hej

Det bliver fedt det her - eller i virkeligheden fedt forbrændende :-) Super godt initiativ Tille - TAK.

Jeg glæder mig som et lille barn. Dels over min genfundne lyst til rent faktisk at få pulsen over 120. Dels over udfordringen.

Som Tille har afsløret er jeg tyvstartet. Jeg har løbet og spinnet lidt i vinter og det resulterede i en ½ marathon på en søndag i februar. Det var i virkeligheden mit nye legetøj Garmin Forerunner 305 som var den direkte årsag til overanstrengelsen. Jeg kan jo hele tiden følge med i hastighed, puls og ikke mindst distance. Da jeg kunne se at turen denne dag alligevel sneg sig op over 16 km, kunne jeg jo lige så godt lige lægge en ekstra sløjfe ind og løbe en ½.

Fed oplevelse - selvom det også gav en indikation på at der er temmelig langt op til den hele.

Vedr. Garmin: Der kommer en ny model 405 i butikkerne om nogle uger. Så hvis du skulle blive inspireret af undertegnede eller Jan Kaj, så tjek lige den nye model inden du investerer.

Her er i øvrigt lidt statistik:

Min bedste 10'er er lige kommet under 45 minutter.
Længste distance - ½ marathon
Vægten er gået fra 93 til 87 kg igennem vinteren - jeg bliver squ snart bange for mig selv, så lækker bliver jeg....
Jeg har fået min første overbelastningsskade, så jeg holder mig til spinning i en periode.

Stay tuned.