mandag den 15. september 2008

Stakkels Peter

Hej Peter!

Det var da bare enormt ærgerligt! Men måske du kan starte, og få lidt følelse af løbet, og så bare give op, hvis læggen strammer til. Det kan jo være at du kan få 20 km, eller 25 km eller måske 39 km inden akillesenen sprænger.

Jeg glæder mig til at se jer allesammen, og jeg tror det bliver en god tur under alle omstændigheder. Hvor er det iøvrigt godt, at være superstærk, så man undgår disse skader, som har plaget alle de middelslappe almindelige mennesker.

Be strong!!

Jan

Optimisten er tilbage

Hi Guys

Tre dage i Barcelona. Alle mine kolleger væltede sig i sprut mens jeg bare var mr. kedelig som var ude og løbe to gange. Men det var fantastisk. Super by. Dejligt vejr. OG en klasse løbetur.

24 Km: 5:20 på vejen ud og 5:15 på vejen hjem. Jeg følte mig godt tilpas og det bliver mit tempo i Berlin. Jeg er ret overbevist om at jeg kan holde mig under 5:20 i hvert fald indtil 30km og så må tiden jo vise hvad der kommer til at ske.

Jeg er også kommet til den overbevisning at jeg ikke vil presse mig selv på tempoet. Jeg tror at tempo er helt afgørende for hvor lang tid jeg er om at restituere. Jeg har talt med en del mennesker som ikke har kunnet løbe i halve og hele år efter et marathon. Det gider jeg ikke.

Så jeg stiller op i Berlin med en indstilling om at jeg SKAL gennemføre, og jeg starter ud for at løbe ca. 3t45min, men hvis kroppen siger fra undervejs, så sætter jeg tempoet ned inden kroppen gør det for mig.

Jeg håber det er muligt.

Jeg glæder mig som et lille barn. Både til løbet men også til at være sammen med jer. Jeg er overbevist om at vi bliver et fantastisk firkløver. I skal glæde jer til at møde Anders. Et energibundt og en optimisme og gå-på-mod som man ellers kun møder hos 8-årige drenge.

Jeg kan allerede smage den ½ liter fad, osm venter efter løbet :-)

Vi ses.

Walther