Social marathon

Hej Venner

Jeg har lige løbet en "Social Marathon", altså hvor alle venter på alle, også når der tisses!

JEg troede det ville være en nem og opgave og løbe sådan et marathon på en aftalt tid ca. en time langsommere end jeg løb i Berlin for 1 1/2 måned siden. WRONG!!!!

For det første så var km tiden ikke 6.24, som var det der var lagt op til. Vores førerhund var en utroligt erfaren løber, så han lagde ude med en tid på ca 5.10 pr. km. "Det er da alt for hurtigt" var der flere der sagde! "Fint" tænkte jeg bare. Det regnede og blæste, så jeg ville gerne i mål inden 4 timer.

Nå, men så ramte vi den første serie lyskryds, og så den næste, og så.. så ved 10 km havde gennemsnitstiden været 5:36 pr km. Her havde vi så vores første depot, og eftersom det var et Novo site, som diskede op med lidt kage og frugt og vand og varm chokolade, så tog det jo ca. 7 minutter inden vi løb videre. Så var vi til tilbage på 6.24 pr km. Surt!!

Vi forsatte meget kolde og regnvåde på næste etape. Samme historie; 5:10 som ender med at blive 6:20 pr. km

Vi forsatte endnu mere kolde og regnvåde på næste etape. 7 km hvor 5:20 ender med at blive 6:20 pga tissepauser og så videre.

Da vi efter 3. pause starter op igen, er benene helt stive, og jeg har det rigtig skidt. (Faktisk har jeg haft det lidt skidt siden 16 km, hvor mine boller begynder at blive hudløse!!!)

De sidste 15 km bliver et rent mareridt. Vi løber langsommere og langsommere, og da der mangler 12 km, er jeg tæt på at give op. Problemer er blot at jeg er ca. 10 km ude af strandvejen, så, det hjælper ikke meget at give op. Mine kvaler stiger og stiger. Jeg gisper efter vejret. Et åndedrag pr. to skridt!!!! Helt latterligt, men i det øjeblik jeg standser ved et lyskryds, er åndedrættet helt normalt. Der er bare totalt udsolgt. Ingen depoter, bare ren fedtforbrænding. Og jeg fryser ad helvede til.

38 km: krampe i baglåret to gange på ti sekunder. Surt.!!

Vi kommer dog alle i mål i samlet trop på 4;32 men jeg har aldrig været ude for noget så hårdt i mit liv. Jeg vejede 5 kg mindre ved målet end da jeg startede, og jeg rystede over hele kroppen.

En ting er sikkert: Intervalmarathon!! Aldrig mere. Det var bare for hårdt!

The beaten Champ