mandag den 12. maj 2008

Ny fiberskade :-(

Med dette held må jeg snart falde og brække benet. Løb en tur i Frb. Have og fik en forstrækning i læggen. Er nu snart klar til at teste benet igen.

lørdag den 10. maj 2008

Så har Rasmussen modtaget det helt nye Garmin Gps super puls 405 ur, Nu køre det for ham....

mandag den 28. april 2008

Fire tilmeldt Berlin

Alletiders - fire er nu tilmeldt Berlin Marathon. Peter, Walter, Jan-Kaj og jeg selv!

Nu gælder det. Er startet træningen med at få en rygskade....tsk....et biluheld. Nå - men jeg overlevede da :-) Med det held må jeg få en supertid!

God vind! Hvad med alle jer andre!?

søndag den 20. april 2008

Væddemål

Jeg løber fra Jan Kaj Møller i Berlin Marathon 2008. Og jeg vil vædde på det.

Århus 1900 turen koster kr. 1.650 . Tilmelding til selve løbet er ikke inkluderet. Jeg tror snart I skal melde jer til. Det er efter først til mølle princippet.

Min overbelastning er desværre ikke lige sådan at komme af med. 2 ugers total pause og så begyndte det at gøre ondt efter 2-3 km. Pisse irriterende - specilet når jeg nu skal løbe Jan K i sænk :-)

onsdag den 16. april 2008

Lard is still lard - fast or no fast.

Jeg må indrømme, at Jans træningstider imponerer. Jeg tror at der er indtaget spanske steroider på skinkeform.

Men - en forklaring kan også være, som Jans kropsform indikerer, at han er opbygget som en fyldt fastelavstønde, placeret oven på et par tynde albino-kenyanske sprinterben. ?

Men jeg er lidt misundelig på jeres nye gadget - Garmin! Måske skal farmand til muldvarpelæderet.?

Kip på hatten for Rødland. Læg mærke til de århusianske lokalaviser for "sightings" af Yeti - den afskyelige stikkelsbærjogger.... ;-) (Løber du kun om aftenen?)

Hvad koster turen med Århus 1900? Og hvornår skal man være tilmeldt?

Return of the blob/ Lard strikes back with a vengence

Hej Alle!

Det er dejligt at se så gode indlæg. Der er ganske vist nogen som sikkert nøjes med platfods indlæg i skoene, men vi må jo se om alle kommer på banen.

Jeg er sikker på, at Rødmand ikke løber ind i en overbelastningsskade. Han er bare så stærk, eller...men hvad er det med dig Henrik? 85 kg og en overbelastningsskade? Hvad er det for nogle femilette ankler, som ikke kan holde til sådan et fnug af en mandsling? Æd noget tun, noget kreatin og lidt Hanne Boelske Steroider, så du kan komme tilbage i kampen om at opnå en statelig alphahan statur.

Personligt er jeg selv tæt på mine velmagts dages BMI-mæssige optimum..eller..Skal det tal ikke være højt? Lissom konditallet?? Mit bmi er lige under 30 med 98 kg og 183 atletiske centimetre!!

Det er tæt på at give en optimal hudoverflade i forhold til løb. Eneste synlige rynke eller hudfold på hele min krop er under patterne, men denne bliver skjult af en lækkerstram strech-trøje samt en puls strap. Jeg er således helt glat, og glider umærkeligt gennem luften selv ved høje hastigheder.

Og dyrk lige mine tider drenge. Og min træningsform!!!

Jeg begyndte det hårde træningsprogram til Berlin d. 26 marts, hvor jeg løb en Cooper-test (12min) hvor jeg præsterede en distance på 2710 m. Dagen efter gav jeg op. Den 28 løb jeg 2780 m. Den 29 gav jeg op. D 30. løb jeg 2820 m. D 31 gav jeg op.

D. 3. april løb jeg 2890 m. D. 5 gav jeg op. Den 7 april løb jeg dårligt. ca. 4 km. Samme historie d 9 april. D. 12 april løb jeg 2940 m.

Så har jeg taget et par løbe middagspauser på kontoret, hvor jeg tog en test på løbebåndene. Igår løb jeg 3050 m og idag løb jeg 3170 m på 12 min. Som I kan se, har min hud shark skin agtige egenskaber i den fede københavnske smog.

Jeg vinder til september!!!

Er der nogen som vil vædde???

Jan the shark skin blob!

tirsdag den 15. april 2008

Det er lidt skuffende!

Ja, jeg bliver jo nød til at sige det drenge. Det kan ikke være andet end skuffende, at se voksne mænd der føler de skal have 2 muligheder for at gennemføre en marathon. Rigtige mænd venter til sidst i fuld tillid til egne evner!! Pulsur.... Er det ikke et billigt mærke armbåndsur man kan købe i Føtex? Siger mig ingenting.

Det mest positive jeg kan sige om min nuværende form/træningsstatus er, at jeg helt har undgået enhver form for overbelastningsskader. Det faktisk i en sådan grad, at jeg slet ikke kan huske, hvornår jeg skulle have haft en.

Formen er stor. Mere præcist 78 kg. Når man nu kun er lidt over halvanden meter meter høj så er det stort. Jeg tager min første løbetur i aften.

God vind derude.

Fedt at høre fra jer!

Godt drenge - jeg er ikke tyvstartet - jeg er tung som altid og min puls ryger alt for hurtigt over 80%. Men jeg ER startet!

Primært mål - gennemføre Berlin Marathon. Dernæst sætte farten op henover vinter og spæne Cph. igennem på rekordtid :-)